Handelsbetingelser

Vigtigt angående din fortrydelsesret
Vær opmærksom på, at din 14 dages fortrydelsesret ikke gælder ved kundetilpassede produkter, som de fleste af produkterne hos pixleprint er. Se forbrugeraftaleloven § 18, stk. 4.

Oplysninger om pixleprint.dk
pixleprint ApS
Roholmsvej 10 P
2620 albertslund
Danmark

Telefon: +45 3355 0033
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

CVR-nr.: 43 73 87 04

Bank: Sjern Bank
Reg.: 7780
Kontonr.: 6753701

Når du afgiver bestilling, accepterer du de generelle nedenstående handelsbetingelser gældende for pixleprint ApS.

Bestilling
Alle priser vises i DKK og er inklusiv moms. Prisen for fragt vises, når du går til kassen.
Når du bestiller produkter på pixleprint.dk vil du efter købet modtage en ordrebekræftelse på den angivne e-mailadresse.

Betaling
Du har følgende 2 muligheder for betaling:

  1. Betalingskort (debit- og kreditkort): Vi modtager følgende kort: Dankort, VISA/Dankort, Visa-electron, Mastercard, VISA og JBC.
  2. Bankoverførsel: (OBS! Ved denne betalingsform er du ikke dækket af indsigelsesordningen). Efter bestilling sender vi et indbetalingskort til dig, som du kan betale med netbank. Varen sættes i produktion når betalingen er registreret.

Sikkerhed
Betales der med betalingskort eller e-dankort, er du altid sikret mod misbrug. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 DDK, hvis dit dankort misbruges ved brug af pin-koden. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypteret (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken pixleprint.dk eller andre har mulighed for at læse oplysningerne. 

Levering
Den normale produktionstid for er ca. 2-7 arbejdsdage alt hvilken produktions der er valgt under købet. Vi sende normalt ud med GLS, Postnord, DHL, Fedex og Nordcarier. Du vil altid modtage tracking informationer når pakken er afsendt.

Forsinkelser
Indtræffer forsinkelser, er bestilleren kun berettiget til at ophæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt tid, og at han af pixleprint har fået tilkendegivelse om at dette kan overholdes.

Transportskade
Undersøg straks ved modtagelsen om emballagen har synlige skader. Hvis varen er transportskadet, kvittér da IKKE for modtagelsen. Fragtmanden skal tage pakken med retur, og du bedes herefter kontakte os omkring dette. Hvis du først opdager skaden på varen efter kvittering, skal du straks henvende dig til os med dokumentation for skaden. Herunder skaden på både produktet og emballagen. Sørg altid for at gemme emballagen til sagen er afgjort, da det fungerer som afgørende dokumentation for transportskaden. Har vi ikke den nødvendige dokumentation, kan vi desværre ikke godtgøre et transportskadet produkt.

Fortrydelsesret

For erhvervskunder

Som erhvervskunde har du ikke 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos pixleprint. Men du kan naturligvis gøre brug af din reklamationsret ved tilfælde af produktfejl og transportskader. 

Opdager du fejl i en netop oprettet ordre, er det vigtigt, at du omgående henvender dig til os pr. mail eller telefon. Det kan eksempelvis være, hvis du har uploadet en forkert fil eller har bestilt en forkert størrelse. 

Er produktionen af din ordre endnu ikke sat i gang, kan vi annullere din ordre uden beregning. Men er produktionen af din ordre allerede blevet sat i gang, vil du blive faktureret helt eller delvist for ordren, alt afhængig af hvor langt den er i processen.

For privatkunder

Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller varen er blevet leveret til en pakkeshop/posthus. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen eller levering til en pakkeshop/posthus til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at sende en mail eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Ved produkter, der bliver specialfremstillet, er der lovmæssigt kun fortrydelsesret, indtil produktionen påbegyndes

Du kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen, sende den retur eller aflevere den personligt på vores adresse. Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen, bliver det beløb, vi refunderer, overført til det kort, du har betalt med, eller til din bankkonto. 

Ved et fortrudt køb skal du selv betale for returporto. Vi kan være behjælpelige med at booke returfragt, eller du kan selv stå for det. Bemærk, at prisen for returfragt kan være højere end den pris, du betalte for at få din ordre tilsendt. Det skyldes, at den faktiske pris for fragt ofte er dyre end den pris, du betalte, da du lavede din ordre. 

Returnering
Returvarer skal vedlægges kopi af originalfaktura samt oplysninger om, hvorvidt du ønsker varen byttet, eller om du ønsker pengene retur. I tilfælde af at du benyttede bankoverførsel ved købet og ønsker pengene retur, skal vi også bruge registrerings- og kontonummer (IKKE kortnummer) på den konto, som pengene skal overføres til.

For hurtig ekspedition skal du mærke pakken med dit ordrenummer og eventuelt vedlægge et print af den ordrebekræftelse, som du har modtaget per mail, da du oprettede ordren. Returvarer håndteres i den rækkefølge, vi modtager dem. Har du ikke hørt fra os inden 5 arbejdsdage efter indsendelse af returvaren, bedes du venligst kontakte os. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varens stand, når du sender den retur
Når du returnerer, er det vigtigt, at varen er pakket forsvarligt ind, så det ikke tager skade under transporten. Du kan med fordel bruge den emballage, din vare kom i. pixleprint dækker ikke eventuelle udgifter til indpakning i forbindelse med returnering af en vare.

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du ikke få hele dit beløb tilbage. Beløbet, du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi.

Reklamation
Efter købeloven gives der reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået i op til 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har konstateret manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Du kan som forbruger kræve om levering af varen, såfremt reklamationen er berettiget, og om leveringen ikke medfører urimelige omkostninger for pixleprint eller på anden måde er umulig. 

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Indlevering af eget motiv
Hvis du ønsker, at få produceret et motiv leveret af dig, er det dit eget ansvar, at have den nødvendige tilladelse til reproduktion af det leverede materiale. pixleprint har intet ansvar for manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelser af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager pixleprint sig ansvar overfor tredjemand i anledning af din manglende hjemmel, til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder du pixleprint skadesløs for et sådan ansvar.

  • pixleprint forbeholder sig retten til ikke, at producere dine motiver såfremt pixleprint er i tvivl, om det strider mod lovgivning, eller kan virke stødende for nogen.
  • pixleprint forbeholder sig retten til ikke at producere dine egne motiver såfremt, det af pixleprint vurderes, til at være i for dårlig kvalitet.
  • Indleveret materiale vil ikke blive set af andre end medarbejdere hos pixleprint og evt. underleverandører, til pixleprint, uden dit samtykke.

Ophavsret
Indholdet af denne hjemmeside er ophavsretslig beskyttet, og tilhører pixleprint ApS eller virksomhedens tilknyttede fotografer, designere og kunstnere. Hele eller dele af billeder på hjemmesiden må ikke bruges uden pixleprint tilladelse. 

Billeder leveret af pixleprint må ikke reproduceres, og må ikke bruges i reklamesammenhæng uden pixleprint’s tilladelse. 

Gavekort
Vi tillader ikke køb af et gavekort med et gavekort. Hvis man alligevel gør dette vil vi annullere købet og informere kunden om dette.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte pixleprint.

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Pixleprint ApS

Roholmsvej 10 P

2620 Albertslund

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

______________________________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: ______________________________________     Modtaget den: _________________________________

 

Forbrugerens navn: _________________________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  _____________________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _______________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)



01-07-2023

Pixlprint ApS
Roholmsvej 10 P
2620 Albertslund
+45 3355 0033
shop@pixlprint.dk
pixlprint.dk